Kan Jesus sparke til bolden?

Tirsdag den 24. september 2019

Nogle af disciplene opdagede, at Jesus aldrig havde været til en fodbold kamp. De besluttede at tage ham med til en kamp. Det var en glubsk kamp mellem kristne og jøder. De kristne scorede først. Jesus gav sig til at juble og kastede sin klaphat i vejret. Men så scorede jøderne. Og Jesus brød igen ud i jubel og kastede igen klaphatten i vejret. 

Ham, der stod bag Jesus, undrede sig, og han prikkede Jesus på skulderen og spurgte: “Sig mig min gode mand, hvem holder du med?” “Mig”, svarede Jesus, synligt ophidset over spillet. “Åh, Jeg holder ikke med nogen af siderne. Jeg nyder bare kampen.” Så vendte manden sig mod sidemanden og snerrede–  “Han er sikkert ateist.”

Efter kampen spurgte disciplene Jesus, hvorfor han ikke havde taget parti for et af holdene, de kristne, og om han havde for vane ikke at tage parti. Til det svarede Jesus: “Jeg holder altid med mennesket aldrig religioner, med mennesker i stedet for Sabbatten.”

Rundt om på jorden har magthavere i de sidste 2000 år begået mord for at få, holde og beholde den totale magt over andre. Med biblen i hånden og i Jesu navn er der begået folkedrab på folkedrab. Det skete, da nazisterne vedtog Endlösung den 2. august 1942.

Nej – de magtfulde kender ikke deres besøgstid, hverken datidens eller nutidens magtfulde. De magtfulde i templet, de skriftkloge og farisærerne indså ikke, at de gik imod Herres vilje – som er fred på jorden.

Indtil videre har vi svært ved at indse, at han, dengang han gik på jorden, ville fred, da Jesus rensede tempelpladsen for handel og betleri. Han var i gang med at give sig selv for at standse volden mellem mennesker, racer, religioner – og andre grupper af mennesker her på denne jord.

Jesus er radikal i ord og gerninger – så radikal, at vi ikke altid genkender ham som konge. Han viser vejen til fred mellem alle mennesker. Vi kan ikke genkende ham, fordi han ikke holder med særligt udvalgte – han holder af alle mennesker uanset race, religion, kultur.

Det er berørende at opdage, at den tyske kirke hvert år i august har en påmindelse om kirkens forhold til jøderne. Den tyske kirkes sang lyder: “For Gud bekender vi vor skyld og vor forsømmelse over for jøderne. Vi har ikke agtet Guds pagt med Israel, vi er blevet jøderne - vidnesbyrd om kærlighed skyldige.”

Af sognepræst Ingrid Salinas

Del dette: