Kan en blind lede en blind

Tirsdag den 23. juli 2019

En gammel kvinde er langsomt blevet blind og kan efter 30 år kun skelne lys og mørke. Hun havde ledt efter en ny pose kaffe i det køkkenskab, hvor hun i over 40 år har haft kaffe poser stående. Men nu var der forsvundet en pose kaffe hos hende. Jeg åbnede skabet, hvor kaffen plejer at stå, og så, at der stod den forsvundne pose kaffe. Det viste sig, at den var skubbet bagud i skabet.

Der havde været en mand fra hjælpemiddelcentralen forbi for at reparere hendes lydbogsafspiller. Hun fortalte, at han havde været så uforskammet at bytte hendes gode afspiller med et andet produkt. Hun følte sig franarret sin eneste glæde. Hun blev vred, og samtidigt var hun så afmægtig, at hun var begyndt at græde. Jeg søgte på lydbogsafspiller på nettet og opdagede, at man kunne købe en dækplade, så der kun var 3 knapper “synlige”, man kunne trykke på. Jeg så, at hendes lydbogsafspiller netop havde fået en dækplade, som skjulte unødvendige knapper. Den nye, gamle lydbogsafspiller dukkede op under dækpladen. Kvinden kunne næsten ikke tro sine egne – ikke øjne - men fingre, da hun mærkede på afspilleren.

Jesus siger: Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? Det er fortvivlende, når ting forsvinder for øjnene af os. Det er ikke kun ting, der forsvinder, men man kan heller ikke se, om bukserne passer til blusen, om strømperne har hver sin farve, eller om der er pletter på tøjet. Den blinde leder på tallerken efter det sidste jordbær, men det triller væk over i den anden side af tallerkenen. Når man skænker kaffe, så løber det enten ved siden af koppen, eller kaffen løber over.
Et ordsprog siger: Hvad hjertet er fuld af, løber munden over med. Vi løber nemt over med domme, fordømmelse, mangel på tilgivelse og hjertets nærighed.

Jesus fortæller i lignelser om den ydre verden for at helbrede – eller i det mindste for at få os til at indse vores egne indre blindhed. En blindhed, der gør, at vi dømmer, fordømmer, nægter tilgivelse og er uden gavmildhed.

Vi fægter os gennem livet - blinde på os selv. Vi kan se vores indre lige så lidt, som den blinde kan se kaffeposen i skabet. Det er så ironisk, at vi netop ser vores egen blindhed som splinten i Næstens øje. Vi har brug for en Næste til at finde den kaffe – den indre blindhed – som vi ikke kan se: En barmhjertig Næste som med overbærenhed og nænsomhed piller bjælken ud af øjet på os.

Jesus advarer os: Vores indre blindhed kan være noget, der i det skjulte driver os, men som skal tøjres, hvis det ikke skal ende destruktivt for os selv og menneskeheden.  

Af sognepræst Ingrid Salinas

Del dette: