Voksendåb

For at blive døbt som voksen i Folkekirken er det forudsætning, at man ikke tidligere er blevet døbt. Hvis man tidligere er blevet døbt f.eks. i en katolsk kirke skal man ikke gentage dåbshandlingen.

Hvis man ønsker en voksendåb skal der afgives en skriftlig erklæring om, at man ikke tidligere er blevet døbt.

Såfremt man ønsker at blive døbt som voksen skal man rette henvendelse til kirkekontoret for at få aftalt det praktiske forløb og en dato for dåben. Husk at medbringe fødsels- og navneattest.

I forbindelse med dåben vil der blive lavet en dåbsattest.

Dåbsundervisning

Hvis man ønsker en voksendåb skal man naturligvis igennem en dåbsundervisning.

Det skyldes at en barnedåb (hvor der af naturlige årsager ikke er dåbsundervisning på grund af barnets alder) følges op af en konfirmation. Dette er ikke tilfældet når der er tale om en voksendåb.

Selve dåbsundervisningen aftales med præsten.

Dåbsvidner

I forbindelse med en voksendåb skal der være mellem 2 og 5 vidner. (Disse vidner svarer til fadderne ved en barnedåb). 

For samtlige dåbsvidner gælder følgende krav:

* de skal selv være døbt.

* have nået den sædvanlige konfirmationsalder

* de må ikke have meldt sig ud af Folkekirken og ind i et andet trossamfund. 

Kirkekontoret skal have navn og adresse på alle dåbsvidnerne inden dåben.