Kirkegård

Store Heddinge Assistents kirkegård

Adresse: Sigerslevvej 7, 4660 Store Heddinge

Vi tilbyder al form for vedligeholdelse, grandækning, plantning og indkøb af planter. Se venligst vores takster eller kontakt os for yderligere info.

Arbejdsmæssigt er vi for tiden tre fuldtidsansatte og to tidsbegrænsede ”sommerfugle” på kirkegården

Du kan læse mere om de gældende takster her.
Se vores kontaktoplysninger her.

Kirkegårdstakster 2017.pdf

Juledekorationer til gravsted.pdf

Information om begravelse.pdf

Historie

Oprindeligt var der kirkegård omkring Sankt Katharina kirke, men som så mange andre steder, blev kirkegården flyttet væk fra kirken, fordi der ikke var plads nok. Kirkegården omkring kirken er ikke aktiv mere, men der er bevaret en del gravmonumenter.

Kirkegården, omkring kirken, fungerede i ældre tider som et sognekort med gravstederne opdelt i afdelinger - én for hver landsby i sognet. Hver afdeling var så placeret på samme vis, som landsbyen i forhold til kirken.

Assistents kirkegården blev anlagt 200 m. nord for kirken, med indkørsel fra Sigerslevvej.

Kapellet, der er placeret midt på kirkegården er opført i 1889, og man må formode at kirkegården er taget i brug på samme tid.

Det første kort vi har, over Store Heddinge Assistents kirkegård, er dateret marts 1892, og viser vandafledning på kirkegården.

Der er på kirkegården ca. 1100 gravpladser fordelt på følgende gravformer:

  • Urnebegravelse med plade i plæne (Kendt græsgravsted)
  • Kistebegravelse med plade i plæne (Kendt græsgravsted)
  • Ukendt urneplads (Fællesplæne anonym)
  • Ukendt kisteplads (Fællesplæne anonym)
  • Kistegravsted
  • Urnegravsted

I gennemsnit over de sidste 10 år har vi haft 41 urnenedsættelser og 9 begravelser.

I 2016 var der 6 begravelser og 37 urner.


Der er udarbejdet plejeplan og arbejdsplan for kirkegården, som forefindes på kirkegårdskontoret.

- Plejeplanen er et redskab, som hjælper med at gøre målet for kirkegårdens drift mere konkret ved at knytte målene til elementer på kirkegården. Det er bindeleddet mellem den overordnede målsætning og det daglige arbejde på kirkegården.

-Arbejdsplanen er et redskab, som hjælper med at få overblik over de konkrete arbejdsopgaver i kirkegårdens drift og med at planlægge udførelsen af dem. Det er bindeleddet mellem målsætningerne i plejeplanen og den praktiske udførelse af arbejdet.

Formålet med planerne er at skabe klarhed over hvilke arbejdsopgaver og serviceydelser der skal udføres på kirkegårdens forskellige elementer, og til hvilken kvalitet. Planerne informerer både bestillere, udførere og modtagere om hvilket serviceniveau der kan forventes.

Vi anbefaler altid at komme på kirkegården hvis man står overfor at skulle vælge gravsted til en af sine kære. Her kan vi få en snak om valget, og vise de forskellige former frem. Der kan være forhold der er vigtige at vide, i valget af gravform. F.eks er der restriktioner på ”plade i plæne”, og det er meget vigtigt at man har taget stilling til det og er indforstået med det.

Kirkegårdsvedtægter

Vedtægterne vil blive lagt på hurtigst mulig