Et nyt hjerte af kød...

Pinsegudstjeneste i Boesdal Kalkbrud

Præstetanker

Jeg mødte en amerikansk Jesuit præst, som havde fået et nyt hjerte fra en organdonor. Han fortalte os, at det var tre års dagen for hans nye hjerte. Han takkede i sin bøn for hjertet og takkede den, der havde været hans organdonor.

Profeten Ezekiels ord kom til mig: “Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød.”
Biblen blev nedskrevet på et tidspunkt, hvor man mente fornuften sad i hjertet. I perioder har man også ment, at hjertet var det sted, hvor sjælen boede. Kelterne mener, at sjælen er større end kroppen. Kelterne siger, at det er kroppen, der bor i sjælen, som er langt større. I moderne tid anses hjertet alene som en pumpe. Den gamle forståelse af, at hjertet har sin egen viden, hænger dog stadig ved.

I billedsprog taler man om at følge sit hjerte, hvilket betyder at følge længslen eller følelserne. Måske kender du den fransk matematiker og filosof Blaise Pascals (1623-1662) udsagn:  'Hjertet har sine grunde, som fornuften ikke kender'. Det er en poetisk måde at sige, at der er mere end fornuft i os, og at det finder veje op til overfladen af vores liv. Hjertet er, udover at være livsgivende pumpe, en helt særlig billedlig funktion i legemet. Vi siger, at hjertet bevæger os til at gøre ting, vi ikke forstår med fornuften.
Præsten havde mærket, at det nye hjerte havde givet ham en grund til vedvarende at takke og fejre livet, ligesom man fejrer en bryllupsdag. Han takkede for den, der havde givet ham hjertet, og for hver eneste nye dag, han levede.

Inden han fik organdonor hjertet, havde han i en periode haft et mekanisk hjerte. Han forklarede, at den mekaniske hjertepumpe sad i bunden af venstre hjertekammer med et rør, der pumpede blodet op i hovedpulsåren.  Pumpen havde ledninger, der gik ud igennem huden i maveregionen, hvor de er tilsluttet et eksternt batteri, som han bar i en mavetaske omkring livet. I sandhed havde han for tre år siden fået fjernet stenhjertet i sin bryst og fået givet et hjerte af kød.
I USA er det sådan, at et år efter operationen kan man få at vide, hvem der var din organdonor. Jesuit præsten fik at vide, at det hjerte, han havde fået indopereret, var et hjerte fra en, der havde været forbryder og var indsat i et fængsel.

Der er en sær dobbelthed i, at fangens hjerte sættes fri i præsten, og at præstens liv og frihed afhænger af en fanges hjerte. Således blev dette hjerte mere end blot en pumpe.

Af sognepræst Ingrid Salinas

Læs tidligere præstetanker

Del dette: