Bygningshistorie

Sankt Katharina Kirke er med sit karakteristiske ottekantede skib - oktogonen - blandt vores mest særprægede kirkebygninger fra middelalderen.

Efter en indskrift på en af kirkens klokker har kirken formentlig været indviet til Sankt Katarina af Alexandria, en af middelalderens mest folkekære helgeninder.


1200 - 1300

Den nøjagtige dato for kirkens opførelse kendes ikke, men man gætter næppe meget galt ved at antage Valdemar Sejs regeringstid for kirkens oprindelsestid.

Oprindeligt bestod kirkebygningen af et rektangulært kor med indvendig apsis og kuppelhvælv, samt et ottekantet skib, bestående af en lavere omgang og et højt centraltårn.

Koret står i dag i nogenlunde oprindelig skikkelse - dog er tagværket og munkestensgavlene af senere dato - rimeligevis slutningen af 1300-tallet.

Bygningen er helt opført i kridtkvadrer fra Stenvs Klint, og præges i det ydre af trioforieåbningerne ind til de såkaldte "munkegange".

Inde i de meget tykke mure findes foruden disse "munkegange" flere rum og gange, hvis praktiske funktion fortaber sig i dunkelhed. Et af de nu ikke offentligt tilgængelige rum bærer i den folkelige tradition navnet "Klintekongens skatkammer", og måske skjuler der sig under dette navn den ægte erindring, at det oprindelig har tjent som opbevaringssted for kirkens hellige kar og andre skatte.

Oktogonens ydermure er de oprindelige op til toppen af de nygotiske vinduer.

Oprindelig var disse mure vægge i den omgang som omgav det centrale højskib, der blev båret af 8 søljer, hvis fundamenter til dels er registrerede under kirkens nuværende gulv.

I oktogonens sydvæg ses endnu den originale mandsindgang, en enkel og selvbevidst romansk bue.


1300 - 1500

I løbet af middelalderen foregik forskellige tilbygninger. Allerede nævnt er korets gavle og tag. Omkring 1400 kom tårnet til (vestindgangen eksisterede ikke, den er først kommet til i 1800-tallet).

Omkring 1500 er det søndre våbenhus opført og endelig har der på korets nordside været et sakristi, men om dets nærmere datering kan intet siges.


1500 - 1800

Centraltårnet blev omkring 1670 ødelagt efter et lynnedslag.

Oktogonens indre blev ryddet, der blev lagt et fladt træloft båret af 4 træsøjler og tagkonstruktionen blev et pyramidetag.


1800 - nu

I 1830'erne blev de nygotiske vinduer i skibet indrettet og i 1844 blev sakristiet på korets nordside revet ned og erstattet af et ved østgavlen. Dette blev i 1948-49 også revet ned og østgavlen restaureret.

I 1850'erne foretag man så en gennemgribende ombygning under ledelse af den kendte arkitekt Nebelong (står bag Viborg Domkirke). Han føre de 6 frie side af oktogonen op i en gotisk trappegavl, og fra alle 8 sider førte han et saddeltag ind mod midten, således at de 8 tage tilsammen danne en art stjerneform.

Indvendig afdækkedes det store rum, der nu stod uden piller og søljer, af en træhvælving, der med benyttelse af gotiske stilelementer skulle give bygningen et middelalderligt præg.

Samtidig med denne ombygning blev sideskibet mod nord opført.

Kirken som den ser ud i dag. Foto: Jesper Jørgensen, Tryggevælde provsti
Det usædvanlige og flotte træloft i kirkeskibet.
Foto: Jesper Jørgensen, Tryggevælde Provsti