Er kirken blevet fuldført?

Man kan ved synet af rekonstruktionen af den ældste kirke godt stille sig selv det spørgsmål, om kirken nogen sinde er blevet færdigbygget efter den oprindelige plan.

Der har nemlig, efter alt at dømme, altid bestået et misforhold i dimen-sioneringen mellem kor og oktogon.

Koret står i sig selv som en velproportioneret  bygningskrop, men så har der været et fald ned til omgangens lavere højde - murene har kun nået cirka toppen af korets vinduer - og dette "fald" har næppe ladet sig opveje af centraltårnets rejsning.

Koret vidner om bygmesterens overlegne proportionssans: har han virkelig for alvor tænkt sig bygningen sådan ude af balance?

Et ældre rekonstruktionsforsøg lader da også korets mure fortsætte i fuld højde - med triforieåbninger ind til "munkegangene" - oktogenen rundt, og så centraltårnets spir krone den statelige bygning.

Kirken er aldrig blevet fuldført sådan. Den kom til at stå som en torso af et oprindeligt pragtfuldt projekt - og endnu anes dens pragt gennem århundredernes gennemgribende ændringer.

Som Sankt Katarina kirken står i dag, der den et smukt eksempel på 1800-tallets ideer om, hvordan man i en gammel bygning kunne indrette sig, så der både blev taget hensyn til tradition og "moderne" tids krav om et kirkerum.

Men man kan godt spørge sig selv - og andre - om det bør bevares som det er nu er?