Kalkmalerier

Kirken har i middelalderen været smykket af kalkmalerier.

I hvor stor udstrækning ved vi desværre ikke, men et beskedent fragment i apsis fortæller at omkring år 1300 har denne del af kirken været smykket med en form for kalkmalet dekoration.

Helheden kan vi ikke sige noget sikkert om. Under en palmetbort på apsisvæggen mod nord ses hovederne af 4 helgener.

Nærmest østvinduet skimtes svagt en glorie og kammen af en vældig nøgle. Dette fortæller os, at her har Sankt Peder været afmalet. Efter Peter følger et skægget apostelhoved med langt bølgende hår og man kan gætte på Peters bror Andreas, der i den byzantiske kunst ofte kan genkendes på disse karaktertræk.

Endelig er der et kvindehoved. Hvem dette er, kan ikke siges.

Dekorationen i korets kuppel er udført i 1867 af maleren Frederik Storch.

Kr. Weinholt Petersen har givet denne fortolkning: "De fire engle i kuppelens hjørnefelter skildrer døgnet og i dybere perspektiv den kristnes liv fra fødsel til grav, og hertil troen på en fortsat tilværelse efter døden"

I det sydvestlige hjørne ses morgenens engel - barndommen.

I det nordvestlige hjørne ses dagens engel - livets middagshøjde.

I det norøstlige hjørne ses aftenens engel - alderdommen.

I det sydøstlige hjørne ses nattens engel - døden.

I kuplens toppunkt stråler et gyldent kors omgivet af tindrende stjerner.

Kr. Weinholt Petersen fortolker dette således: "Stjernehimlen hvævler sig over os som et billede på den verden, hvorfra vi er kommet, og hvorfra vi går".