Kirkens inventar

Altertavlen

Det er bemærkelsesværdigt, at kunstneren åbenbart har haft et gammelt kirkeligt motiv i tankerne om de 3 kvinder, der påskemorgen finder Jesu grav tom (Markus 16, 1-9). Mathæus fortæller nemlig kun om 2 kvinder.

Er et maleri af J.L. Lund fra 1836 og forestiller 3 kvinder, der møder den opstandne Jesus påskemorgen (Mathæus 28,9-10).

Foto: Jesper Jørgensen, Tryggevælde Provsti

Døbefonten

Den tidligere middelalderlige døbefont er nu hos Nationalmuseet. Den havde sin plads i tårnrummet, der altså har tjent som dåbskapel.

Bronzestøbt figurgruppe udført af billedhuggeren J. A. Jerichau i 1867.

Foto: Jesper Jørgensen, Tryggevælde Provsti

Celebrantstolen

Er placeret i koret er kirkens eneste tilbageværende stykke middelalderinventar. Den er skåret i et Køge-værksted i første fjerdedel af 1500-tallet og er et meget fornemt stykke gengotisk billedskærer-arbejde.

Stolens krumme rygpanel viser, at den er beregnet til at stå i apsisrundingen.

Foto: Jesper Jørgensen, Tryggevælde Provsti

Prædikestolen

Kirkens prædikestol - og sandsynligvis også stoleværket - stammer fra arkitekt Nebelongs restaurering i 1850'erne. Om en tidligere prædikestol ved vi, at den har haft sin plads på et pulpitur over kurbuen. Den nuværende er udført på snedkermester Peter Thielemans værksted i København i 1854.

Foto: Jesper Jørgensen, Tryggevælde Provsti

Orgel

Kirken har to orgler. På det lille pulpitur i tårnrummet står ét bygget i 1877 af orgelbygger Knud Olsen. Det er på 17 stemmer og som det største, der er blevet bevaret af denne orgelbygger.

Det nye orgel er bygget af orgelbygger Frobenius i 1976. Det har 19 stemmer fordelt på tre værker. Hovedværk, brystværk og pedelværk.

Store Heddinge Kirkes gamle orgel.

Foto: Jesper Jørgensen, Tryggevælde Provsti
Store Heddinge Kirkes nye orgel.

Foto: Jesper Jørgensen, Tryggevælde Provsti

Kirkeskibe

Her er kirken også beriget med to kirkeskibe.

Det ene er skænket af gæstgiver Sophus Petersen i 1901 og hænger over syddøren.

Det andet hænger i buen til tårnrummet og er en efterligning af Ivar Huitfeldts skib "Danebrog", som sprang i luften ud for Gjorslev Bøgeskov i et slag mod de svenske flådestyrker i 1710. Det er forfærdiget og skænket af falckredder Arne Petersen og hustru Emmy i 1976.